Sundhed er noget, der bliver talt om konstant. Der bliver snakket om motion, der bliver snakket om kost, der bliver snakket om søvn, og det er selvfølgelig også alt sammen nogle vigtige elementer af sundhed. Men hjernen skal også trænes og holdes sund, og det er noget, bl.a. kreativitet kan hjælpe med. Men hvordan fungerer det egentlig?
Hvad er kreativitet?
Start med at tænke over spørgsmålet: hvad er kreativitet? Kreativitet er nemlig mange forskellige ting, og ordets definition skifter fra person til person. Men i bund og grund er mange enige om, at kreativitet handler om at skabe. Det handler altså ikke kun om at male eller tegne; meget andre ting er også kreativt. Det er kreativt at lave mad, at skrive, at danse, og generelt finde på og tænke over nye muligheder. Det er derfor bestemt muligt at være kreativ uden at være kunstnerisk, og derfor kan man være kreativ uanset om man sidder og tegner, finder på idéer i et konferencelokale eller noget helt tredje.
Kreativitet og hjernen
Hvordan hænger kreativitet så sammen med en sund hjerne? Det spiller med i et større regnestykke, der til sidst går op i en højere enhed. Når hjernen lærer noget nyt, bliver der skabt forbindelser imellem vores neuroner. Når vi er kreative, udnytter vi den information, vi allerede har, og vi forbinder forskellige ting, til at de bliver en idé. Hvis man træner en evne, man allerede har, forstærker det de forbindelser, der allerede eksisterer. Skabelsen og vedligeholdelsen af vores neuroner og deres forbindelser er med til at holde hjernen frisk, ung og vågen. På den måde er kreativitet altså med til at holde hjernen sund!
Kreativitet og humøret
Kreativitet kan dog meget mere end bare at holde hjernen sund. Det er nemlig også med til at holde det mentale helbred ved lige. Mange mennesker finder tryghed i det kreative; her kan de komme af med negative følelser på en produktiv og givende måde, og det kan være sundt at få afløb på sine følelser på den måde. På samme tid kan regelmæssig kreativ aktivitet også være med til at opretholde det generelle velvære.
Husk at være kreativ!
Kreativitet har ingen alder, så det gælder bare om at gå i gang! Uanset dine interesser, kan du bestemt finde et område inden for dine hobbyer, der lader dig være kreativ. Det er med til at holde både hjernen og det mentale helbred oppe!